Cucumis - שירות תרגום מקוון חינם
. .



תרגום - גרמנית-דנית - In Berlin lag meine Chance. In ...

מצב נוכחיתרגום
הטקסט נגיש בשפות הבאות: גרמניתדנית

שם
In Berlin lag meine Chance. In ...
טקסט
נשלח על ידי Supercyklen
שפת המקור: גרמנית

In Berlin lag meine Chance. In Berlin war "was los". Es wurde mehr und mehr Mittelpunkt. (...) Man war fortschrittlich in Berlin. Man zeigte in den Kunsthandlungen neben Cézanne und Van Gogh auch jüngere französische Maler wie Picasso, Derain und andere, die gerade anfingen, bekannt zu werden. In Berlin gab es wunderbare Theater, einen Riesenzirkus, Kabarette, und Revuen. Bierpaläste, so groß wie Bahnhofshallen, Weinpaläste, die durch vier Etagen gingen. Sechstagen, futuristische Ausstellungen, internationales Tangotanzturnir und Strindbergzyklus im Theater an der Königgrätzerstraße - das war Berlin, als ich dort hinkam. (...)
Wir gingen fleißig in die Natur und skizzierten. Die Peripherie der wie ein Oktopus um sich greifenden Stadt zog uns gewaltig an. Wir zeichneten die noch feuchten Neubauten, die bizarren Stadtlandschaften, wo Eisenbahnen über Unterführungen dampften, Müllabladeplätze an Laubenkolonien grenzten, neben neuausgelegten Straßen schon die Asphaltkessel standen.
Wir liebten die Rummelplätze, wo seltsame Winkelartistenfamilien in buntverzierten Wohnwagen hausten. Auf Rummelplatz entdeckten wir eine grün-rot-goldene, über deren Eingang stand: "Der Tangotanz in verschiedenen Caricaturen". Der Tango war große Mode. Sechs Mädchen, auf Carmen zurechtgemacht, und ein Kavalier in orangefarbenem Frack - das war die Tangofarbe - führten ihn vor. (...)
Von Wertheim ging ich gewöhnlich zu Josty, einem alten, berühmten Kaffeehaus am Potsdamer Platz. Da saß ich stundenlang auf der Terrasse, skizzierte, beobachtete die Menschen oder ließ mir vorm eigens dafür angestellten Zeitungskellner die neuesten Zeitschriften bringen - alles zum Preis einer Tasse Kaffee.
Das Nachtleben zog mich an. Es zieht jeden jungen Menschen an; ein Motteninstinkt in uns wird fasziniert vom Bogenlampenlicht der schillernden, spiegelnden Avenuen. Da mein Freund und ich nicht genug Geld hatten, um in die großen Tanzpaläste zu gehen, mußten wir uns mit der billigeren Garnitur begnügen. Die lag meist in der Friedrichstadt, aber auch weiter herunter an der Weidendantmcr Brücke oder in der Chausseestraße und am Oranienburger Tor.
Im Cafe Oranienburger-Tor hörte ich zum ersten Mal so etwas wie eine Jazzkapelle. Mau nannte es damals eine Radaukapelle. (...) Der Kapellmeister nannte sich "Mister Meschugge" und benahm sich wie ein Wahnsinniger. Er tat so, als könne er den Lürm nicht mehr meistern, zerbrach seinen Taktstock oder hieb mit seiner Geige plötzlich einetn Musiker über den Kopf. Schließlich riß er die große Baßgeige an sich und führte mit ihr einen grotesken Kampf auf, das Ende war immer, daß er die Stücke der zersplitterten Geige ins Publikum schleuderte, das vor Entzücken brüllte und die Trümmer zurückwarf.
Ununterbrochen brachten Kellner neue Lagen Bier und Schnaps für die Kapelle. Das erhöhte die Stimmung enorm. "Meschugge" riß den Musikern die Instrumente aus den Händen, tanzte, sang, sprang plötzlich auf den Flügel und markierte einen sich kratzenden Affen, nahm dann ein großes Glas Bier, tat so, als ob dem begeisterten Publikum zuprostete und goß es dann blitzschnell einem seiner Musikanten in die Trompete... Das Publikum wälzte sich vor Lachen. (...)
In der Friedrichstadt wimmelte es von Huren. Sie standen in den Hauseingängen wie Schildwachen und flüsterten ihr stereotypes: "Kleiner, kommste mit?“ Es war die Zeit der großen Federhüte, der Federboas und des hochgeschnürten Busens. Die hin und her gesschwenkte Tasche war das Abzeichen der Gilde. Das berühmteste Hurencáfe war das Café National in der Friedrichstraße.

שם
I Berlin lå min chance. I...
תרגום
דנית

תורגם על ידי Minny
שפת המטרה: דנית

I Berlin lå min chance. I Berlin skete der noget. Den blev mere og mere midtpunktet. (...) Man var fremskridtsvenlig i Berlin. Hos kunsthandlerne viste man ved siden af Cézanne og Van Gogh også yngre franske malere som Picasso, Derain og andre, som netop begyndte at blive kendte. I Berlin fandtes der dejlige teatre, et kæmpe cirkus, kabaret og revuer, ølpaladser så store som banegårdsstationer, vinpaladser i fire etager. Seksdagsløb, futuristiske udstillinger, international tangoturnering og en Strindbergserie i teatret på Königgrätzerstraße. Sådan var Berlin, da jeg kom dertil. (...) Vi gik flittigt i naturen og skitserede. Periferien, som greb om byen som en blæksprutte, lokkede os enormt. Vi tegnede de endnu fugtige nybygninger, de bizarre bylandskaber, hvor jernbaner dampede over underførsler, lossepladser grænsede op til kolonihaver og hvor asfaltkedler stod langs nyanlagte gader.
Vi elskede forlystelsesparkerne, hvor mærkelige kunstnerfamilier boede i broget udsmykkede campingvogne. I forlystelsesparken opdagede vi en grøn-rød-gylden indgang over hvilken stod: ”Tango i forskellige karikaturer”. Tango var højeste mode. Seks piger udklædt som Carmen og en kavaler i orangefarvet kjolesæt ,det var tangofarven, foreviste tangoen. (...)
Fra Wertheim gik jeg sædvanligvis til Jostz, en gammel, berømt café på Potsdamer Platz. Der sad jeg i timevis på terrassen, skitserede, betragtede menneskene eller lod avistjeneren, som ekstra var ansat til det, bringe mig de nyeste tidsskrifter – alt sammen til en pris af en kop kaffe.
Jeg blev lokket af nattelivet. Det lokker ethvert ungt menneske. Et mølinstinkt i os bliver fascineret af avenuer, som spejlede sig farvestrålende i lampelygternes skær. Da min ven og jeg ikke havde nok penge til at gå ind i dansepaladset, måtte vi nøjes med den billigere garnitur.
Den lå som regel i Friedrichstadt men også længere nede ved Weidendantmcr broen eller i Chausseestraße og ved Oranienburger Tor. I café Oranienburger-Tor hørte jeg for første gang sådan noget som et jazzorkester. Mau kaldte det den gang et spektakelorkester. (…) Kapelmesteren kaldte sig "Mister Meschugge“ og opførte sig som en vanvittig. Han lod som om han ikke mere kunne holde larmen ud, knækkede sin taktstok eller gav pludselig en musiker et slag på hovedet med hans violin. Til sidst rev han den store bassviolin til sig og opførte en grotesk kamp med den. Det sluttede altid med at han smed splinterne fra den smadrede violin i hovedet på publikum, som brølede af henrykkelse og smed splinterne tilbage. Tjenerne bragte uafbrudt en ny omgang øl og snaps til orkestret. Det hævede stemningen enormt.
„Meschugge“ rev instrumenterne ud af hænderne på musikerne, dansede, sang, sprang pludselig op på flygelet og forestillede en abe, som kløende sig, tog så et stort glas øl og lod som om han ville udbringe en skål for det begejstrede publikum og hældte lynhurtigt øllet i en af sine musikanters trompet... Publikum vred sig i latter. (…) I Friedrichstadt vrimlede det med ludere. De stod i indgangen til husene som skildvagter og hviskede almindeligvis: ” Nååå, kommer du med op?” Det var de store fjerhattes tid, fjerboas og højtsnørrede bryster. En frem- og tilbagesvingende taske var tegn på deres profession.
Den berømteste ludercafé var Café National i Friedrichstraße.
אושר לאחרונה ע"י Anita_Luciano - 2 מרץ 2009 16:57





הודעה אחרונה

מחבר
הודעה

2 מרץ 2009 12:59

Anita_Luciano
מספר הודעות: 1670
"international tangoturNering"
"SÃ…DAN var Berlin, da jeg kom dertil."
"lossepladser grænsede OP til kolonihaver"
"hvor mærkelige KUNSTNERfamilier boede"
”Tango i forskellige karikatureR”.
"bringE mig de nyeste tidsskrifter"
"holde larmen ud, knækkede SIN taktstok"
"den smadrede violin i hovedET på publikum"
„Meschugge“ rev instrumenterne UD af hænderne"
"hÆldte lynhurtigt øllet i en af SINE musikanters trompet"
I Friedrichstadt vriMlede det med ludEre"
"De stod i indgangen til husene som skildvagter (IKKE SKILDeVAGTER)"
"og hviskede ALMINDELIGVIS" (eller har du et bedre forslag til denne, Minny?)
"Det var de storE fjerhattes tid"
"en frem- og tilbagesvingende taske"
"Den berømteste ludercafé" (med lille L og accent over é)

2 מרץ 2009 16:51

Minny
מספר הודעות: 271
Kære Anita,
Tusind tak for dine rettelser. Jeg må se at få anskaffet mig et Spell check på dansk. Man bliver let blind for egne fejl, når man har arbejded længe med en tekst. Det bedste ville være, at man kunne lægge teksten fra sig og i fred og ro læse den igennem "næste dag".
Under alle omstændigheder takker jeg dig for din store arbejdsindsats.
Venligste hilsener
Minny

2 מרץ 2009 16:55

Anita_Luciano
מספר הודעות: 1670
Jeg kender det så glimrende godt fra mig selv, for jeg bliver også blind for mine egne fejl, så så hjælper det ikke, om jeg så læste min egen tekst igennem 10 gange :-)

Og hvis der er nogen, der har gjort en stor arbejdsindsats, så er det sørme dig, der har oversat så lang en tekst!

Anita